Om: “Nu vender vinden: Livsmod og langsomhed”

“Han er hjertevarm, sprudlende, filosofisk og anderledes på den gode måde. Og det er han også, når han skriver. Bogen kommer imod en som en bølge af varme,velvære, humor og livsglæde. Den er en opfordring til at tage den med ro og leve livet, og ovenikøbet nyde det. Og det allerbedste er at man kan tage bogen i bidder og den virker alligevel. Jeg giver den min allerbedste anbefaling – den har allerede givet mig en rolig indsprøjtning af livsglæde.”

Foredragsholderen Karen-Marie Lillelund

”John Engelbrecht formåede det nærmest umulige, nemlig at gøre Skarridshus’ foredragssal til en veritabel festsal indhyllet i deltagernes latterorkaner hin lørdag formiddag…”

Aalborg Lærerforenings blad Bidsken


”John Engelbrecht besidder en kolossal viden, han er en sjælden begavelse, som altid tørster efter nye, skæve udfordringer. John Engelbrecht var derfor heller ikke et sekund i tvivl, da han blev spurgt, om han kunne tænke sig at åbne H.J. Hansens Genvindingskonference med et både morsom og tankevækkende causeri om genvindingens filosofi.”

Genvindingsvirksomheden H.J. Hansen, særudgivelse ved konference

 


”Det er de færreste foredragsholdere, der evner at holde tilhørerne i ånde i en stiv time. Men John Engelbrecht havde ingen problemer i den henseende. ”

Mogens Weinreich, journalist, Grundejerbladet


”Af berigende oplevelser, ja, da kommer dit fornemme, eftertænksomme, livsbekræftende, humoristiske og muntre foredrag hos os ved Rambøll, helt sikkert ind på en ubetinget 1. plads.”

Rambøll, Anette Quist Busk


”Han bruger sproget, som en kunstmaler bruger penslen, og det synes som om, den sproglige malerbøttes indhold ikke bare indeholder alle regnbuens farver, men også er uudtømmelig.”

Femina, Lisbet Holst, 1997