• Go’ da’ mand, økseskaft; godt ord igen!

Sig det, som det er, så det forstås af Gud og hvermand! Om kommunikation og kropssprog. Hvordan undgår vi at tale forbi hinanden? Foredraget sætter fokus på kommunikationsteknik og kropssprogets virkningsfulde virkning. Få dine budskaber bedre igennem. Vi vender kommunikationsteorier fra Girafsprog over Assertionsteori til Anerkendende kommunikation med vægt på den værdsættende samtale og dialogens kunst. Hvad sker der, når opmærksomheden flyttes fra fokus på problemer, fejl og mangler til ressourcer, værdier og ønsker? Hvilke regler er der for klar kommunikation?  Opskriften på succes hedder: Vær autentisk! Og prøv at udgøre en sympatisk forskel!