• Misbrugsfilosofi; den ægte og den falske rus

Den ægte rus er en art højere åndelig ædruelighed. Laster er lyster, der ikke havde heldet med sig.
Min misbrugsformel hedder: Når drøm bliver til drift, går længsel i fængsel. Når drømme ikke opfyldes, bliver de til drifter, som kompenserer og finder erstatningsformer. Når vi ikke spiser af sult, men af savn, og ikke drikker af tørst, men af trøst. Rusmidler som en kulturel, personlig og social funktion. Misbrug som et psykologisk og pædagogisk problem. Misbrugeren som medlem af løgnernes klub, så man også lyver over for sig selv. De fleste misbrugere har ikke haft ordentlige identitetsgivende rollemodeller, og et af mange arbejdspunkter hedder: kunsten at sætte grænser på en god måde. Misbrugeren lever med en drøm om frigørelse, men ender i selvforførelse. Misbrugeren skal bygges op forfra og indefra med ny identitet, nye relationer, nye grænser, nye værdier, ny selvværdsfølelse. Misbrugeren har sine gode grunde til at være misbruger. Misbruget ophører først, når ønsket om at ophøre med misbruget bliver stærkere end trangen til at fortsætte. Men ønsket om at ville skaber evnen til at kunne. Den vigtigste gave i livet er at få en opgave givet. Den, der ikke har opgaver, opgiver. Den, der gir’ for meget slip, bliver slap.

  •  Etik i det voldsforebyggende arbejde

Hvad gemmer der sig bag voldens mange masker? Hvad er vigtigt at vide om voldens etik og filosofi? Hvilke forståelses- og fortolkningsmåder kan afdække voldens vugge? Hvilke teorier og modeller kan bruges i praksis som værktøjer til at afdække volden? Hvad er de mest livsbekræftende eller ‘sunde’ holdninger og redskaber til forhindre, at vold eskalerer? Hvad er gode ‘volds-færdselsregler’? Hvorfor er vold, hærværk og kriminalitet egentlig blot kreativitet på
vrangen, d.v.s. kreativitet der ikke har kunnet finde en konstruktiv udvej? Kun ved at bruge knolden stoppes volden og  gør tabere til skabere!