Syng med! Herunder følger en række sange på kendte melodier. Jeg har skrevet teksterne af lyst og ofte til lejligheden. Flere følger….

Find herunder

1: Skynd dig langsomt
2: Sang til Nordstjernen
3: En sang til Hvidbjerg
4: En lille sang om fantasi
5: Vi er skibe, som sejler

Skynd dig langsomt

Tekst: John Engelbrecht

Melodi: Anna var i Anders kær

Tiden er et stort problem, som meget undre kan.

Den er uudtømmelig i barndommens land.

For hos børn går tiden ikke. Den er sat i stå.

Løftet af sit hængsel som en evig sommer blå.

Dyrebare tid!

Brug den med din flid!

Uret tikker, tikker – ak – for at sige tak.

Barndom, ungdom, voksenliv. Vi mærker tidens tand.

Livet sætter sine spor. Det mærker alle mand.

Kig i bakspejlet og se, hvor hastigt tiden går.

Vinter, sommer, høst, og snart så er det atter vår.

Dyrebare tid.

Sæt til den din lid!

Pas på den hvert øjeblik. Dyrebare tid.

Tiden er et lån, min ven, hver dag betales af.

På dette dyrebare lån med nok en levet dag.

Husk at bruge dine år og leve hvert minut,

For livet det er kostbart, og engang så er det slut.

Dyrebare tid.

Omtanke og vid.

Alle gyldne øjeblikke bringer livet hid.

Skynd dig langsomt, travel slow, er tidens store trend.

Slow food, citta slow og så quick, slow og flow!

Tre gear skal du have for at gore tiden fri.

Find din egen rytme og din egen melodi.

Dyrebare tid!

Midt i hverdagsslid.

Himlen den er over dig og mig til hver en tid.

Sang til Nordstjernen

Tekst: John Engelbrecht          Mel.: Julies sang

Det gode skib Nordstjernen sejler endnu.

Det sejler med drømme ombord.

:/: læg øret til skibet, og lyt, kære du:

en fortællende stjerne mod nord.

Ja, skibet blev bygget i Melfar engang.

Det havde et helt andet navn.

:/: Så stævned det ud på en rejse så lang.

og nu er det kommet i havn.

Se, skibet det spejler historiens gang.

Så meget gik under og sank.

:/: Erindringens moder hun synger en sang.

Kulturen er mindernes bank.

Vore rødder gnaves over af tidernes tand.

De gamle sejlskibe forsvandt.

:/: I dag når en sømand kun sjældent i land.

Det er prisen for det, som vi vandt.

Det gode skib Nordstjernen sejler endnu.

Hvem ved, hvad dets skæbne mon blir’

:/: hvilke sange, historier har mon du?

Alle bølger er melodier..

En sang til Hvidbjerg

Tekst: John Engelbrecht

Mel.: Kom maj, du søde milde

Hvor havet ligger udstrakt,

og grænserne er fri.

Naturens storhed kalder

og byder dig at bli’..

Hvor Hvidbjerg lyser mod dig

med klittens hvide sejl.

Når du går tur en morgen

langs havets blanke spejl.

Hvor himlen skifter farve,

når stormen trækker op,

og tordenbyger pisker

på Hvidbjergs udsigtstop.

Hvor aftensolen gløder

med guld på fjord og vej,

og sommernattens trylleri

poetisk fanger dig.

Hvor vilde blomster trives,

og svaner flyver frit.

Hvor himlen er uendelig

hen over Hvidbjerg klit.

Hvor hjerter altid banker

og slår en anden takt.

En mindesten til Hvidbjerg

ved bjergets fod er lagt.

Hvor ønsker vi din skønhed

må evigt værnes om.

Naturens stilhed taler

og hvisker til dig “kom”.

Og får du lyst at drømme,

så gå til bjerget hen.

Her får du fred i sjælen:

De Hvide Bjerges Ven.

En lille sang om fantasi

Tekst: John Engelbrecht

Mel.: Sur, sur, sur, lille bi omkring

Fantasi! Kan vi alle li’

Vi skal bare ku’ erindre,

dengang vi var meget mindre!

Fantasi – kan vi alle li.

Fantasi er der mening i.

Selv det allermest ubru’li.

Det er værksted for det mulig’.

Fantasi – er der mening i.

Fantasi – det er skjult magi!

Hvis du brænder helt uku’li.

Vil det lykkes – du blir’ duelig.

Fantasi – livets trylleri.

Fantasi – er din melodi

Det er den, som dig forynger,

Hvis du tryllesangen synger.

Fantasi – er din melodi.

Fantasi – livets poesi.

Se kun barnet, når det blunder.

Findes der mon større under?

Fantasi – livets poesi.

Vi er skibe, som sejler

Mel.: Kan I mærke, det lysner af solskin

Vi er skibe, som sejler på stormfulde bølger,

vi er skibe, som blot ankrer op for en stund,

før vi atter står ud på en længere rejse,

hvor sejladsen har kurs mod kimingens rund.

Vi er fugle, som trækker mod solrige egne,

vi er gæster og fremmede her for en dag.

Og når livsdagen længes, da hæver vi vingen,

for at sige farvel og la’ alting i bag.

For vi må bryde op, ja, vi kan ikke blive.

Men når blot vi har levet i glæde og sang,

og har givet det bedste af alt det, vi ejer,

vil det tone imod os med frydefuld klang.

Der er stjerner, som blinker og lyser forude,

for at vise en vej for vi talløse små,

alle menneskebørn, som skal livsvejen vandre,

har vi stjernen for øje, da skal det nok gå.

Og vi hilser jer slægter i kommende tider,

følg de stjerner, som ledte os frem på vor sti.

og lad sandheden være det, hvorpå I bygger,

alt det gode, I gør, det blir’ aldrig forbi.

Ja, hver tanke, den lever, når blot den var rigtig.

Og hver gerning, den trækker et fremtidigt spor.

Lad det vokse og leve i alle, der længes

mod en ny tid på denne vor prøvede jord.