En natursti er \u00e5bnet i et underfuldt omr\u00e5de. L\u00e6s min tale til \u00e5bningen her:<\/strong><\/p>\n

NATURSTIEN VED \u00d8STENGAARD<\/strong><\/p>\n

Tillykke med den nye natursti som i sig selv har en rig variation af meget forskellig natur. Der er \u2019bjergbestigning\u2019 i en behagelig udfordrende stigning op til udkigst\u00e5rnet, som giver et fantastisk panorama med udsigt over hele herligheden. Der er broer, trapper og plankestier, og det fortryllende og sp\u00e6ndende kildev\u00e6ldsomr\u00e5de med font\u00e6ne- og springvandslyd af de mange klukkende kilder og vandl\u00f8b. Det gamle dambrug er blevet forvandlet til en smuk s\u00f8 som et led i dette store naturgenopretningsprojekt, som har strakt sig over flere \u00e5r.<\/p>\n

SKOVEN SOM OASE ELLER FITNESSHELVEDE<\/p>\n

Naturen er i kraft af sin egen tiltr\u00e6kning popul\u00e6r som aldrig f\u00f8r. Den drager folk til sig i langt h\u00f8jere grad end sportspladser, biblioteker og teatre. Unders\u00f8gelser viser, at den voksne dansker typisk afl\u00e6gger mindst 10 bes\u00f8g af sammenlagt 30 timeres varighed alene i skoven i l\u00f8bet af et \u00e5r, og at populariteten er kraftigt stigende. Skoven er en v\u00e6ldig rekreativ oase, hvor folk stresser af, lader op og nyder stilheden og naturen. Is\u00e6r stilhed er en af de h\u00f8jt prioriterede bev\u00e6ggrunde, samt interesser for planter og dyr.<\/p>\n

\u00a0Men kun 7 % af de 200.000 hektar skov forvaltes i dag med sigte p\u00e5 den \u201dstille\u201d g\u00e6st. Netop fordi vi lever i et h\u00f8jhastighedssamfund, har vi brug for langsomhed og fordybelse. Der var for nogle dage siden i Politiken en artikel om, at hvor vi plejer at synge \u201dI skovens dybe stille ro\u201d, s\u00e5 m\u00e5 vi nu til at sige \u201dI skovens dybe fitnesshelvede\u201d. Danmarks natur b\u00e5de kan og skal \u00f8ge danskernes sundhed, mener regeringen. Derfor har Milj\u00f8ministeriet udr\u00e5bt naturen til \u201dDanmarks st\u00f8rste fitnesscenter\u201d, og en mangfoldighed af faciliteter skal lokke danskerne ud i den. Det n\u00e6vnes i artiklen, at statsskovene gennemsk\u00e6res p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs af spor, stier, baner og ruter til alle t\u00e6nkelige former for fitnessfor\u00f8gelse med slankel\u00f8b, motionsl\u00f8b og mountainbikes. Der er meget positivt i alt dette, men det kan selvf\u00f8lgelig g\u00e5 ud over dem, der kommer for naturens egen skyld.\u00a0 De f\u00e5r kvaliteten af deres oplevelser forringet.<\/p>\n

\u00a0S\u00e5 meget desto mere er der grund til at gl\u00e6de sig over den nye natursti her ved \u00d8stengaard. Det er en stor gl\u00e6de, at stien \u00e5bnes for at give befolkningen adgang til at f\u00e6rdes og opholde sig i naturen, og s\u00e5ledes v\u00e6re med til at fremme sundheden ved at forbedre mulighederne for oplevelser i naturen.<\/p>\n

SUNDHEDEN<\/p>\n

Sundheden ligger i bev\u00e6gelsen, s\u00e5 derfor skal vi bev\u00e6ge os og blive bev\u00e6get. Vi skal r\u00f8re os og blive r\u00f8rt. Den bedste motion i verden er den, der g\u00f8res med gl\u00e6de, s\u00e5 er det b\u00e5de motion og emotion. Sundhed handler ogs\u00e5 om at f\u00e5 det indre og det ydre til at spille sammen p\u00e5 en harmonisk m\u00e5de. Jo mere effektiv, jo mere reflektiv. Hvis vi skal blive sunde, m\u00e5 vi sunde os, dvs. t\u00e6nke os om og skabe plads til at opleve i dybden.<\/p>\n

Idr\u00e6t og motion er oppe i tiden. M\u00e5den danskerne dyrker idr\u00e6t p\u00e5, og de steder, de g\u00f8r det, \u00e6ndrer sig i h\u00f8j grad med tids\u00e5nden. De aktuelle idr\u00e6tsm\u00f8nstre handler om fleksible organiseringsformer, iscenes\u00e6ttelse af kroppen og en materialistisk holdning til kroppen til at opn\u00e5 sundhed, sk\u00f8nhed og status.<\/p>\n

\u00a0Men der er ogs\u00e5 str\u00f8mninger i retning af en mere \u2019\u00f8kologisk\u2019 dyrkelse af kroppen, hvor naturen st\u00e5r i h\u00f8j kurs. L\u00f8b, vandreture, fitness, sv\u00f8mning og gymnastik er de mest popul\u00e6re idr\u00e6tsaktiviteter blandt voksne sammen med fodbold og h\u00e5ndbold for b\u00f8rn mellem 7-15 \u00e5r. Hos de voksne idr\u00e6tsud\u00f8vere flytter idr\u00e6tten i stigende grad ud i naturen som den st\u00f8rste arena for voksnes idr\u00e6tsdeltagelse. Wellness rykker udend\u00f8rs, idr\u00e6tsud\u00f8vere lancerer outdoorfitness og vinterbadeklubber boomer. I naturen kan man forene idr\u00e6t med frisk luft og en afstressende atmosf\u00e6re, som giver mening og indre ro midt i en travl hverdag<\/p>\n

Dansk Vandrelaug udgav i 2005 en bog der hedder \u201dFodnoter. Tr\u00e6k af vandringens historie\u201d, hvor der omtales mange sp\u00e6ndende ting. Alle har et natursyn og et forhold til naturen. Vort syn p\u00e5 naturen er dannet gennem en lang historisk proces kulminerende med industrisamfundets natursyn, hvor mennesket opfattes som vilk\u00e5rlig enehersker over naturen. I 1980erne dukkede et par nye ord op, nemlig biodiversitet og naturgenopretning.<\/p>\n

NATURGENOPRETNING<\/p>\n

Overalt i naturen er der eksempler p\u00e5 menneskets indgreb i naturen, som har voldt problemer, f.eks. ensidig skovf\u00e6ldning, superintensiv dyrkning. I praksis har naturgenopretning v\u00e6ret mange ting sp\u00e6ndene over f\u00e6nomener som retablering af sm\u00e5 vandhuller, fril\u00e6ggelse af kystn\u00e6re omr\u00e5der, kunstigt \u00e5ndedr\u00e6t til skadede s\u00f8er ved direkte ilttilf\u00f8rsel, h\u00e6velse af vandstand i dr\u00e6nede v\u00e5domr\u00e5der, tilplantning af sandede jorder. Naturgenopretning tilgodeser s\u00e5ledes naturen, men ogs\u00e5 menneskets samspil med naturen i form af den m\u00e5de, vi bruger naturen p\u00e5 til afslapning, leg, fordybelse, udflugt, vandreture, motion.<\/p>\n

BIODIVERSITET<\/p>\n

Biodiversitet handler om de \u00f8kosystemer, der er hele grundlaget for menneskets eksistens, og handler om alle arters ret til at eksistere. Men verdens arter og \u00f8kosystemer bukker i disse \u00e5r under for overbelastning. Vi befinder os if\u00f8lge forskerne midt i en global masseudryddelsestid. En femtedel af klodens arter er truede af udryddelse og forsvinder med en hastighed, der er op til 1000 gange hurtigere end tidligere. Vi mennesker har brugt havet som vor losseplads og floderne som kloakker. Vi har overg\u00f8dsket med n\u00e6ringsstoffer, og det er g\u00e5et ud over vandmilj\u00f8et. Men heldigvis er milj\u00f8politikken ved at blive taget stadig mere alvorlig ogs\u00e5 internationalt. Der er mange positive bestr\u00e6belser p\u00e5 at udvikle en global og verdensvid \u00f8kologisk ansvarlighedst\u00e6nkning funderet p\u00e5 en respekt for mangfoldigheden af livsformer og kulturer p\u00e5 hele kloden. Det lokale og det globale m\u00e5 g\u00e5 h\u00e5nd i h\u00e5nd.<\/p>\n

BIO-INVASION<\/p>\n

Et af de nye ord er bio-invasion, som handler om risikoen for at indvandrede arter kan true de allerede eksisterende arter. Det er en trussel som til dels skyldes tidens h\u00f8je grad af mobilitet og transport og eksport p\u00e5 tv\u00e6rs af alle gr\u00e6nser og nationer. Da Kaj Munk i poetisk uskyld skrev sin sang om \u201dDen lille anemone\u201d, som han tog med fra Lolland og plantede i Veders\u00f8 i Vestjylland, t\u00e6nkte han ikke p\u00e5 truslen om bio-invasion. Men hvis det nu havde v\u00e6ret en bj\u00f8rneklo, s\u00e5 sagen m\u00e5ske anderledes ud!<\/p>\n

INSPIRATION FRA THOREAU<\/p>\n

Henry David Thoreau, en for l\u00e6ngst afd\u00f8d amerikansk filosof, har skrevet en tidl\u00f8s og vidunderlig bog om at vandre. Han fort\u00e6ller, at det engelske ord for at strejfe om eller slentre hedder \u201dsauntering\u201d, og er afledt af dagdrivere som i middelalderen bad om almisser under p\u00e5skud af, at de ville vandre a la sainte terre, til det hellige land. Andre ville m\u00e5ske aflede ordet fr sans terre \u2013 uden land eller hjem, en hjeml\u00f8s landstryger. Men vandringens filosofi har v\u00e6ret kendt i \u00e5rtusinder. Gr\u00e6kerne havde en skole for de vandrende filosoffer og herhjemme er S\u00f8ren Kierkegaard og Ludvig Feilberg kendt som vandrende filosoffer. Thoreau skrev ogs\u00e5 kultbogen \u201dLivet i skovene\u201d, om at flytte ud og bo i en hytte langt ude i naturen.\u00a0 Han er virkelig v\u00e6rd at lytte til. Pr\u00f8v at h\u00f8re, hvad han siger om det at vandre:<\/p>\n

\u201dSelv kan jeg ikke holde mig indend\u00f8rs blot en eneste dag uden at der s\u00e6tter sig rust p\u00e5 mig. Og n\u00e5r jeg engang imellem har sneget mig ud p\u00e5 en spadseretur i den ellevte time eller klokken fire om eftermiddagen, hvor det er for sent at tilbagek\u00f8be dagen, og aftenskyggerne allerede er begyndt at blande sig med dagslyset, da har jeg f\u00f8lt det, som om jeg havde beg\u00e5et en synd, jeg m\u00e5tte g\u00f8re bod for… Den vandring, jeg taler om, har ikke noget at g\u00f8re med det, man kalder motion, ligesom de syge tager medicin til bestemte tider eller sviner med h\u00e5ndv\u00e6gte og stole. Hvis I vil have motion, s\u00e5 g\u00e5 ud og led efter livets kilder. T\u00e6nk engang p\u00e5 den mand, som st\u00e5r og svinger et par h\u00e5ndv\u00e6gte for sin sundheds skyld, medens sundhedens kilder springer lystigt p\u00e5 fjerne enge, han aldrig har s\u00f8gt. Desuden m\u00e5 I vandre ligesom kamelen, der siges at v\u00e6re det eneste dyr, som tygger dr\u00f8v under gangen.\u201d<\/p>\n

VI M\u00c5 L\u00c6RE AT TYGGE DR\u00d8V<\/p>\n

At t\u00f8ve er at t\u00e6nke, sagde K.E. L\u00f8gstrup. Den, der t\u00e6nker hurtigt, t\u00e6nker forkert, s\u00e5 vi m\u00e5 l\u00e6re at tygge dr\u00f8v. Det hedder p\u00e5 nudansk reflektionskompetence eller tilstedev\u00e6relseskompetence. Her kan naturen bruges som en herlig afkobling i en stresset hverdag. Det at tage p\u00e5 skovtur har altid v\u00e6ret en gl\u00e6de for store som sm\u00e5. Dyrehaven i K\u00f8benhavn eller vores lokale sted, Skyttehuset i Vejle, eller Hvidbjerg, har ogs\u00e5 v\u00e6ret flittigt benyttede og herlige fristeder.<\/p>\n

Skovens store betydning har v\u00e6ret dens rekreative virkning p\u00e5 mennesket. Her tr\u00e6der man p\u00e5 afstand af hverdagen, og sindet falder til ro, meditativt og fordybende. Da jeg selv har v\u00e6ret meget vandringsmand og mediteret en del, s\u00e5 driller jeg mig selv ved at skrive p\u00e5 drivt\u00f8mmer: \u201dJeg er begyndt at meditere. Det er ogs\u00e5 bedre end at sidde og h\u00e6nge hele dagen\u201d. Eller fremtiden tilh\u00f8rer dem, der st\u00e5r op en time f\u00f8r alle andre\u201d. Eller som John F. Kennedy sagde: \u201dTiden er et v\u00e6rkt\u00f8j. Ikke en sofa!\u201d<\/p>\n

BRUG DEN NYE NATURSTI!<\/p>\n

G\u00e5 en tur p\u00e5 den herlige, nye natursti. Stress af og lad batterierne op. Jeg har for nylig udgivet en bog om\u201d livsmod og langsomhed\u201d, som min kone Pia har illustreret med langsomheds-ord, som vi maler p\u00e5 drivt\u00f8mmer. Vi holder ogs\u00e5 udstillinger med forundrings-ord p\u00e5 drivt\u00f8mmer, og har for nylig lavet sm\u00e5 badges med sm\u00e5 fyndord som: \u201dFutsko til alle fartdj\u00e6vle! Hellere 15 minutter for sent end 15 \u00e5r for tidligt! – Hvis du lever livet i overhalingsbanen, s\u00e5 er der st\u00f8rst chance for at n\u00e5 hurtigst frem \u2013 til vejs ende! – Livet er ikke en motorvej fra vugge til grav, men en rasteplads i solen. – Jag ikke med mig. Jeg er jo ikke p\u00e5 flugt.\u201d<\/p>\n

Disse t\u00e6nksomme sentenser er alt sammen fors\u00f8g p\u00e5 bidrag til en ny fordybelseskultur.<\/p>\n

Ved at vandre alene eller sammen kan der \u00e5bne sig en helt anden horisont, som overfladelivet i den hektiske hverdag ikke giver. En fordybelseshorisont hvor man opdager det undrende, det sp\u00f8rgende, det tvivlende. Man skal skynde sig langsomt for at n\u00e5 at blive hurtig f\u00e6rdig. Da stress vokser, og vi er p\u00e5 vej ind i ADHD-samfundet, m\u00e5 mennesket finde mere indre ro i hverdagen, og p\u00e5 en vandretur kan sindet falde til ro og n\u00e5 en afklaret tilstand, en slags sj\u00e6lens havbliksstilhed, som s\u00f8en her lige ved siden af er et billede p\u00e5. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en familieoplevelse med alle lyde, synsindtryk og alle sanser i brug.<\/p>\n

Allerede i 1997 blev der s\u00f8sat et projekt, som hed \u201dSpor i landskabet\u201d som et f\u00e6lles projekt mellem friluftsorganisationerne og landbruget om \u2013 ad frivillighedens vej \u2013 at etablere vandrestier i det \u00e5bne land. Disse vandrestier blev kaldt \u201dsporene\u201d, og ideen med det hele er jo at give befolkningen mulighed for at f\u00e5 \u201dr\u00e5\u201d eller mere direkte og anderledes naturoplevelser og kulturoplevelser. I dag st\u00e5r en lang r\u00e6kke organisationer bag, f\u00f8rst og fremmest Skov- og Naturstyrelsen, kommunerne samt naturligvis de frivillige lodsejere, som p\u00e5 frivilligt basis etablerer vandrestier p\u00e5 deres jord, skov og\/eller \u00e5bne land. Der er i tidens l\u00f8b etableret 141 \u201dspor\u201d eller naturstier, der til sammen d\u00e6kker over mere end 550 km vandrestier. Den nye natursti her ved \u00d8stengaard giver mulighed for at nyde gratis naturoplevelser takket v\u00e6re samarbejdet mellem myndigheder, interesseforeninger og g\u00e6stfrie lodsejere.<\/p>\n

NATUR OG KULTUR<\/p>\n

Forfatteren Martin A. Hansen udgav i 1952 sit storv\u00e6rk \u201dOrm og tyr\u201d og skulle i den anledning holde et foredrag i Nordvestsj\u00e6lland. I annoncen i Holb\u00e6k Amts Venstreblad havde der bare sneget sig en trykfejl ind. Der stod, at Hansen \u201dville fort\u00e6lle om orne og tyr\u201d. Med det resultat at omr\u00e5dets b\u00f8nder str\u00f8mmede til i forventning om at h\u00f8re noget om husdyrbrug. Men de fik noget andet end det, de kom efter, nemlig et foredrag om tro, kultur og sammenh\u00e6ngshistorie. Mange af jer her er ogs\u00e5 sikkert str\u00f8mmet til i forventning om en god oplevelse her i dag, nemlig muligheden for at beundre naturens store skaberv\u00e6rk hjulpet godt p\u00e5 vej af Vejle Kommune, Naturstyrelsen og lokale lodsejere i f\u00e6llesskab.<\/p>\n

Da jeg havde skrevet talen i g\u00e5r, s\u00e5 troede jeg, at den var f\u00e6rdig, men ideer arbejder tit i det underbevidste, s\u00e5 her til morgen t\u00e6nkte jeg, at jeg hellere m\u00e5tte skrive en ny afslutning, s\u00e5 den kommer alts\u00e5 her.<\/p>\n

Jeg var selv stien rundt sidste weekend, og det slog mig, hvor meget en vandretur rammer ind i ens erindring om tidligere ture. Da jeg passerede \u201ddyndlodsomr\u00e5det\u201d lidt efter, hvor stien begynder l\u00e6ngst mod \u00f8st, s\u00e5 mindede det mig om barndommens vilde drengeture ud til \u00f8de og sp\u00e6ndende naturomr\u00e5der, vi ikke havde set f\u00f8r. N\u00e5r man s\u00e5 kom hjem og for\u00e6ldrene spurgte:\u201d Hvor har du v\u00e6ret henne?\u201d, s\u00e5 svarede man: \u201dIngen steder\u201d, og n\u00e5r de spurgte: \u201dHvad har du lavet?\u201d, s\u00e5 svarede man:\u201d ingenting\u201d. Men vi drenge havde v\u00e6ret p\u00e5 rejse som opdagelsesrejsende og stifindere. Vi havde drukket oplevelsen af naturen ind med alle sanser. Det t\u00e6nkte jeg p\u00e5, da jeg og min s\u00f8n sidste weekend gik op mod udsigtst\u00e5rnet og n\u00f8d naturen, selv om stigningen er stejl. Da kom jeg i tanker om en slags bjergbestigning, som jeg var leder af for danske h\u00f8jskoleelever sammen med Nils Faarlund fra Naturh\u00f8jskolen i Hemsedal. Norsk bjergtindeklub stiftet i 1958 af bl.a. den norske filosof Arne N\u00e6ss byggede p\u00e5 den tanke, at mennesket ikke skulle besejre bjerget, men lytte til bjergets sj\u00e6l.<\/p>\n

Jeg t\u00e6nkte ogs\u00e5 p\u00e5 udsigtspunktet Himmelpind nogle f\u00e5 kilometer v\u00e6k, som jeg bes\u00f8gte som barn. Udsigten fra udsigtst\u00e5rnet er storsl\u00e5et. Her har du himlen over Vejle \u00e5dal, n\u00e5r du lader blikket vandre fra Vejle fjord mod \u00f8st over Kongens K\u00e6r og Haraldsk\u00e6r og videre mod vest. Skibet hedder skibet, fordi kongeskibet lagde til her i Vejle \u00c5dal, og s\u00e5 gik man over til kongsg\u00e5rden i Jelling. Danmark er verdens \u00e6ldste kongerige. Vi st\u00e5r p\u00e5 historisk grund.<\/p>\n

N\u00e5r man passerer det store kildev\u00e6ldsomr\u00e5de, s\u00e5 dukker m\u00e5ske billeder op af Trevi-font\u00e6nen i Rom eller andre vandspringsanl\u00e6g som Tivoli udenfor Rom. Naturstien vil blive oplevet lige s\u00e5 forskelligt, som vi mennesker er forskellige. Hvad vi oplever, afh\u00e6nger af \u00f8jet, der ser, og hvad vi m\u00f8der tingene med. N\u00e5r vi m\u00f8der naturen med nysgerrighed og forventning, s\u00e5 vil naturen \u00e5bne sin hemmelighedsfyldte bog for os. M\u00e5ske bliver naturstien for nogle en k\u00e6rlighedssti, for andre en samtalesti eller en sundheds- og opladningssti, en motionssti i vandreform eller en familieskovturssti. M\u00e5ske t\u00e6nker vi p\u00e5 den sang, som alle kender:<\/p>\n

\u201dKom maj du s\u00f8de milde, g\u00f8r skoven atter gr\u00f8n!<\/p>\n

Og lad ved b\u00e6k og kilde<\/p>\n

Violen blomstre sk\u00f8n!\u201d<\/p>\n

Det er sv\u00e6rt at forestille sig en sundere aktivitet end netop vandringen. Den foreg\u00e5r i et tempo, s\u00e5 alle kan finde sin egen rytme og afpasse hastigheden. Man beh\u00f8ver ikke v\u00e6re den sporty type for at vandre, bare man har et par gode sko eller st\u00f8vler, og s\u00e5 f\u00e5r man alt det andet med, nemlig naturens beroligende virkning p\u00e5 sindet. Man f\u00e5r plejet sin mentale sundhed. Det vidste om nogen den danske filosof S\u00f8ren Kierkegaard, som i 1847 skriver i et brev til sin svigerinde Sophie Henriette, som havde v\u00e6ret syg:\u201d Tab for alt ikke lysten til at g\u00e5. Jeg g\u00e5r mig hver dag det daglige velbefindende til, og g\u00e5r fra enhver sygdom: Jeg har g\u00e5et mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke s\u00e5 tung, at man ikke kan g\u00e5 fra den\u201d.<\/p>\n

Tillykke til alle med den nye natursti!<\/p>\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 S\u00f8ndag den 10. april 2011<\/p>\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 John Engelbrecht, Vejle.<\/p>\n

\u00a0<\/h2>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En natursti er \u00e5bnet i et underfuldt omr\u00e5de. L\u00e6s min tale til \u00e5bningen her: NATURSTIEN VED \u00d8STENGAARD Tillykke med den nye natursti som i sig selv har en rig variation af meget forskellig natur. Der er \u2019bjergbestigning\u2019 i en behagelig udfordrende stigning op til udkigst\u00e5rnet, som giver et fantastisk panorama med udsigt over hele herligheden. […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":118,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-232","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/johnengelbrecht.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/232"}],"collection":[{"href":"http:\/\/johnengelbrecht.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/johnengelbrecht.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/johnengelbrecht.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/johnengelbrecht.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=232"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/johnengelbrecht.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/232\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":233,"href":"http:\/\/johnengelbrecht.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/232\/revisions\/233"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/johnengelbrecht.dk\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/118"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/johnengelbrecht.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=232"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}